Biografi af mig – Annie Vase
Fysioterapeut og Master i Naturbaseret Terapi
Jeg har været fysioterapeut siden 1993 og brænder for at hjælpe mennesker med at genfinde balancen i krop og sind. Gennem min karriere har jeg arbejdet på klinikker, hospitaler og i det kommunale – men mit hjerte ligger i selvstændig praksis. Her nyder jeg friheden til at skabe en hverdag, hvor faglig fordybelse og personlig kontakt er i centrum.
Mit arbejde tager afsæt i en holistisk tilgang til sundhed, hvor jeg henter inspiration fra bl.a. Celleforsker Bruce Liptons principper om cellulær sundhed. Lipton understreger, at vores celler påvirkes af deres omgivelser, og det er en vigtig del af mit arbejde at skabe de bedste betingelser for både din fysiske og mentale trivsel. Jeg tror på, at vi gennem behandling, bevægelse og den rette støtte kan styrke kroppens evne til at hele sig selv.
Jeg ser mig selv som en brobygger mellem forskning og praksis. Mit mål er at gøre komplicerede videnskabelige indsigter let tilgængelige og anvendelige i din hverdag. Jeg brænder for at fordybe mig i den nyeste forskning og formidle den på en elegant og jordnær måde, så du ikke bare forstår den, men også kan bruge den til at styrke din egen sundhed og trivsel.
Jeg holder af at tale med mennesker og skabe en behandling, der ikke kun lindrer, men også styrker og forebygger. Mit fokus er at løsne muskler, sener og nerver for at skabe fysisk velvære, som vi bygger videre på med øvelser eller holdtræning. Hvis dine gener er stressrelaterede, tilbyder jeg desuden anti-stress forløb i naturen – et miljø, der giver ro og fremmer heling.
Jeg bor i Sønderborg i et hyggeligt lille hus og nyder tiden med mine to voksne børn, som jeg er utrolig stolt af. Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at udforske vores smukke sønderjyske natur, holde mig opdateret på samfundet og fordybe mig i det, der driver mig – nemlig mennesker og deres trivsel.
Erfaring
- 2 år på hospital i Viborg
- 14 år på private klinikker i Viborg, Århus, Nybøl, Sønderborg og Aabenraa.
- 13 år hos Træning og Forebyggelse (TOF) Aabenraa Kommune
- 30 år med holdtræning – pilatestræning, hjertehold, knæhold, hoftehold, bassintræning mm.
Uddannelser
1993 Fysioterapeut fra Fysioterapeut Skolen i Holstebro
2019 Master i Naturbaseret Terapi og Sundhedsfremme fra Københavns Universitet
1998 Uddannelse i Kranio-sacralterapi v. Fysioterapeut Lisbeth Ingwartsen Roberts
2005 3 årig forløb til personlig selvudviklingslærer ved ID Academy v. Ole Vadum Dahl
Gennem årene har jeg taget mange kurser for at holde mig opdateret. Eksempelvis mobiliseringsteknikker af ryggen, udspændingsteknikker af nerver og fascievæv, specialteknikker til mobilisering af nakken og ryg, akupunktur samt nye træningsteknikker.